Menu Luk

Dyrkning af bladselleri

Jeg elsker bladselleri!

Jeg havde læst mig frem til at de var lidt besværlige at have med at gøre. Dog må jeg sige at jeg selv synes de er rigtig nemme!
I år skal jeg have dobbelt så mange som sidste år.
I år har jeg sået 22 stk.

Det smarte ved bladselleri er, at hvis du skærer stænglerne af over jorden og ikke hiver planten op med rod ved høst, så vokser den bare videre. Så du kan have selleri i mange måneder helt indtil frosten har fået fat.



Jeg forspirer min  bladselleri, man kan vist godt lade være, men da jeg har mange snegle i haven forspirer jeg, da de ellers kan finde på at spise spirene. 

1 marts:
– Forspiring af bladselleri:

Bladselleri kræver en lang vækstsæson og skal derfor sås her i marts.
Jeg har fyldt 15 bio-planteposer næsten helt op med jord og sat dem i en tom vindrue plastbakke.
Jeg har sprayet lidt vand på, med en forstøver og lagt et frø ned i hver.
Til slut har jeg dækket frøene med Ca. 0,5cm. jord, som jeg har klemt forsigtigt ned over frøet, så frøet får jordkontakt både under og over sig, og sprayet med vand igen.
Nu står de i min sydvendte vindueskarm, i et køligt rum, da de ikke kan lide at have det varmt for at spire.


Dag 15:
Nu er de endelig begyndt at titte frem.


Dag 50:
Dag 61:
I dag fik de alle en større potte. Bladselleri må ikke sættes dybt. Faktisk vil de hellere sættes en bitte smule højere.

Før ompotning:Efter ompotning:
Så skal de blive i denne potte indtil midt maj/juni hvor de kan plantes ud i køkkenhaven. De kræver en del næring, så bedet får en masse kompost ved udplantning.
Nogle bladselleri pakkes ind eller sættes tæt da de kræver “blegning” (deraf ordet blegselleri). Men denne sort Tall Utah, behøver ikke blegning, så det skal jeg ikke bøvle med.

Dag 82:Nu kan det aldrig vare før de kan plantes ud. De har dog været plaget en del af bladlus, men virker til at de klarer sig 

10. juni – Dag 98:

I dag blev bladselleri udplantet. Jeg valgte at sætte dem lidt tæt og asymmetrisk.


Dag 134:
Bladselleri er nu store og flotte. Kan godt høste nu, men venter til de bliver større. 

Dag 157 – Juli
Første høst 


27 November:

Nu blev de sidste bladselleri høstet, da der kommer frost.
 Alt i alt, er bladselleri en super nem plante at have med at gøre. Håber du har fået mod på at prøve det selv derhjemme 

I år prøver jeg kræfter med dens fætter Knoldselleri. 
Følg med her:

Dyrkning af knoldselleri

Vinteropbevaring:

Når der kommer frost høstes bladsellerien med rod og kan sættes frostfrit i potter med jord eller direkte i en brugt plantesæk, hvor der måske har stået tomater eller andet inden. Her kan de holde sig i flere måneder, husk at vande i ny og næ. 🌱

Mine bladselleri står her i udestuen d. 11 marts, de blev høstet 28 november🌱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *