Menu Luk

Dyrkning af chili og peberfrugt

Yay!

SÅ er vi igang med årets første forspiring!

Sidste år havde jeg 2 slags chili. 1 Hot Banana plante, jeg købte i den lokale Spar, og så tog jeg frø fra nogle chilipeber købt i Lidl, som jeg prøvede at så.

Det resulterede i at planten Hot Banana, havde en elendig sommer, jeg høstede 3 sølle chili fra den. Jeg valgte så at tage frø fra en af dem, som jeg gemte til i år.

Til gengæld gik det forrygende med frøene jeg tog fra chilierne fra Lidl. Jeg fik 13 chili planter ud af det. Gav 2 væk. Planterne gav rigtig godt, med store flotte gule chilier, på trods af at jeg kom sent igang med såningen. Jeg valgte også at tage frø fra dem.

I samme omgang hvor jeg købte chili planten fra Spar, købte jeg også 2 peberfrugtplanter. De havde også en elendig sæson. De gav meget få frugter, som jeg så også valgte at tage frø af.

I dag har jeg så smidt alle frøene fra sidste års sæson, i noget plantemuld og ser hvad det bliver til.

Ja det bliver vel til peber og chili? tænker du nok, men så simpelt er det ikke altid. Her er grunden:

Når du køber frugt og grønt i en butik, ved du ofte ikke hvilken sort der tale om. Hvis det er en såkaldt F1 sort, kan den måske ikke bruges til avl. F1 sorter er sorter modificeret til at kunne give rigtig meget, på meget kort tid, i kontrollerede miljøer, og er gensplejset på kryds og tværs. Derfor ved man ikke hvordan dens “børn” og “børnebørn” opfører sig. Det kan ende med at du sår nogle frø fra en gul chili, og ender ud med en brun og mærkelig himstregims af en frugt, det kan også være du kommer til at stå med en plante der er steril og derfor ikke laver frugter.

Hvad jeg har forstået, er det dog sjældent at det går helt galt. Jeg tog jo som sagt frø fra en gul chili fra Lidl og jeg fik planter med gule chilier ud af det. Så det gik jo fint.

MEN når nu jeg tager frø fra frugternes børn og laver børnebørn, så er der igen en chance for at der går noget galt, men prøves, det skal det!

At jeg har taget frø fra chili og peberfrugtplanter købt i Spar, giver samme problem, for jeg ved ikke om det er en F1 sort. Så jeg ved heller ikke hvad de frø bliver til.Så dette er en testdrive.

Jeg har også investeret i “ægte” frø til både peberfrugt og chili. Altså frø købt i en butik, som jeg derfor er sikker på hvad er. 2 slags peber og 4 slags chili. Dem sår jeg dog først om nogle dage, når jeg ved hvor mange frø fra testkørslen der spirer.

Jeg har besluttet mig for at test-peber og chili, bliver plantet ud i haven op af mit stakit. Og de andre sorter får æren af, at stå i min udestue og på verandaen. På den måde finder jeg også ud af hvordan de mystiske sorter klarer sig på friland.

Forspiring af chili og peberfrugt :

Chili og peberfrugt kræver en lang og lun vækstsæson, derfor er det en god idé at så indendøre allerede i midt januar – marts. De skal udplantes i drivhus i maj/juni eller på friland i juni.

Et år var jeg meget senere ude, jeg såede først 9 maj og fik alligevel masser af chilier, men sæsonen bliver kortere jo senere du sår.

Forspiring foregik i dag ganske primitivt og uden fine fornemmelser.

Jeg fyldte 3 tomme vindruebakker op med jord fra en almindelig plantesæk.

Jeg fordelte frøene jævnt på jorden, hældte forsigtigt vand henover, tilføjede lidt jord så frøene blev dækket, og dappede forsigtigt jorden lidt flad med bagsiden af skovlen, så frøene får jordkontakt fra både bund og top. – så vandede jeg forsigtigt igen. Satte de 3 bakker i en tom kasse, der har været brugt til danskvand, og nu står de fint i min vindueskarm.

Pasning af chili og peberfrugt inden udplantning:

Når frøene er spirede skal de stå køligt (15-18 grader) og have meget lys. Hvis de står for varmt eller har for lidt lys til rådighed, så kan planten blive ranglet.

Hvis planten bliver for ranglet under væksten, kan du ompotte den og sætte den dybere i næste potte.

De første 10-20 blomster knubber skal nippes af. Det gøres for at få en stærkere og større plante der vil producere flere frugter. 🌱

Hvornår:

Chili og peberfrugter skal ikke plantes ud i drivhus før temperaturen ikke kommer under 10-12 grader, hvis de har det for koldt går væksten i stå, og kan være svære at få liv i igen. (som regel hedder det slut maj/juni) temperaturen vil altid være højere i dit drivhus, så du kan plante ud i drivhus noget før du kan udplante dem på friland. Ja chili og peberfrugt kan vokse på friland. De skal en vokseplads med læ og fuld sol. Som regel skal de have noget støtte i form af en pind, hegn eller andet. 🌱

Gødning og vanding:

De vil gerne have meget næring. Så de skal gødes ret ofte. Jeg vil sige minimum 1 gang i ugen.

Planterne kan godt lide at tørre lidt ud mellem vandingerne, så hellere vande meget 1-2 gange i ugen end at gå og sjatvande dagligt. Men hold øje med planterne, hvis blade begynder at virke slappe så tørster de, eller er ved at drukne. De er nemme at redde hvis man bare holder lidt øje med dem.

Skadedyr:

Bladlus elsker chili og peberfrugt, så et godt tip hvis du skal have planterne i drivhuset er at du har dem i krukker (min. 9 liters krukker) da du så kan bære krukkerne udenfor og spule bladlus og deres æg af med vand. Bladlus kan ødelægge rigtig mange planter på meget kort tid, hvis ikke man holder dem nede. 🌱

En opdatering:

Jeg kan jo ikke styre mig, og har altid lyst til at prøve at så ting og sager. Såååå, jeg var i Lidl for et par dage siden, og der havde de de sødeste små peberfrugter.

Dem måtte jeg have med hjem til aftenens salat, og jeg tog kerner fra dem og smed også dem i noget jord.

Jeg ville elske at have disse søde mini peberfrugter i min have i år, så vi må se om det lykkes… Jeg har ry for at overdrive, og når det kommer til køkkenhave så overdriver jeg i den grad, hvilket jeg også har gjort med antallet af kerner jeg har sået fra disse nuttede pebre, så hvis de alle sammen spirrer får jeg et pladsproblem… IGEN. Sidste år overdrev jeg med antallet af tomatskiver som jeg smed i noget jord, jeg endte med knap 100 planter 🌱 det var ret fjollet… Tomatskive metoden kan du læse om her:

Masser af chili og tomater – nemt, sjovt og billigt !

Nu giver jeg bakkerne et par pift af en forstøver, en eller to gange dagligt. 🌱

Dag 8:

Nu er de 2 test-chilisorter begyndt at spirre. 🌱 De har endnu ikke rejst sig, men er godt på vej.

Spirringen er foregået ved 19-20 grader, ergo behøver disse chili ikke de famøse 23gr. for at spirre.

Dag 12:

Alle Hot Banana og de gule chili frø er spiret og oprejste.

Dag 11:

er mine mini peberfrugter begyndt at titte frem.

Dag 19:

Nu er næsten alle mini peberfrugter spiret og oprejste.

Dag 37:

Hot Banana, den gule chili og Mini peberfrugt bliver omplantet:

De omplantes sålåedes:

Jeg har brugt både potter lavet af avis, plastikkrus og mælkekartoner.

Jeg fyldte potterne med jord, tilføjede lidt vand, lavede et dybt hul med fingeren, som jeg satte de små planter dybt i. – Chili og peberfrugt må gerne sættes dybt. Så jeg sætter dem så kun bladene stikker op, drysser godt med jord omkring hver plante, og giver en lille slant vand. De stilles herefter i et sydvendt vindue i et køligt rum (16-18gr.)

Dag 73 gul chili :

Dag 73 mini peberfrugt

Peberfrugten er stadig ikke spiret og derfor er den hermed opgivet. Frøene var simpelthen ikke spiredygtige. Nogle af planterne er blevet lidt ranglede, så de sættes dybt når de engang bliver plantet ud. Nogle af dem har allerede nu fået en støttepind.

Dag 73 Hot Banana :

Dag 105: (21 maj)

I dag blev mini peberfrugt og Hot Banana chili udplantet i deres blivende potter (9 liters)

De står i udestuen indtil det er varmt nok til at de kan stå udenfor.

Dag 158:

Nu er der masser af blomster og små chilier på planterne. 🌱

Dag 155

Den første spæde peberfrugt titter frem 🌱

Dag 205 chilier:

Begge chilier har det rigtig godt og laver masser af frugter som er begyndt at modne. De grønne frugter kan man sagtens bruge. Men jo mere moden jo stærkere er frugten, så jeg venter. 🌱

Dag 210:

Nu kunne jeg høste de første mini pebre ☀️🌱

Dag 220, 17 oktober:

Godt og vel 100 chilifrugter blev det til i år, her ses den sidste høst af chili, peberfrugt og auberginer 🌱

Pasning af chili og peberfrugt inden udplantning:

Når frøene er spirede skal de stå køligt (15-18 grader) og have meget lys. Hvis de står for varmt eller har for lidt lys til rådighed, så kan planten blive ranglet.

Hvis planten bliver for ranglet under væksten, kan du ompotte den og sætte den dybere i næste potte.

De første 10-20 blomster knubber skal nippes af. Det gøres for at få en stærkere og større plante der vil producere flere frugter. 🌱

Hvornår:

Chili og peberfrugter skal ikke plantes ud i drivhus før temperaturen ikke kommer under 10-12 grader, hvis de har det for koldt går væksten i stå, og kan være svære at få liv i igen. (som regel hedder det slut maj/juni) temperaturen vil altid være højere i dit drivhus, så du kan plante ud i drivhus noget før du kan udplante dem på friland. Ja chili og peberfrugt kan vokse på friland. De skal en vokseplads med læ og fuld sol. Som regel skal de have noget støtte i form af en pind, hegn eller andet. 🌱

Gødning og vanding:

De vil gerne have meget næring. Så de skal gødes ret ofte. Jeg vil sige minimum 1 gang i ugen.

Planterne kan godt lide at tørre lidt ud mellem vandingerne, så hellere vande meget 1-2 gange i ugen end at gå og sjatvande dagligt. Men hold øje med planterne, hvis blade begynder at virke slappe så tørster de, eller er ved at drukne. De er nemme at redde hvis man bare holder lidt øje med dem.

Skadedyr:

Bladlus elsker chili og peberfrugt, så et godt tip hvis du skal have planterne i drivhuset er at du har dem i krukker (min. 9 liters krukker) da du så kan bære krukkerne udenfor og spule bladlus og deres æg af med vand. Bladlus kan ødelægge rigtig mange planter på meget kort tid, hvis ikke man holder dem nede. 🌱


Tips og tricks:

Jeg har valgt at alle peber, chili og aubergineplanter skal stå udenfor i år. De bliver altid angrebet af bladlus, og hvis de står udenfor kan de altid blive spulet af vandslangen ved bladlus eller spindemide angreb. Sidste år blev de voldsomt angrebet af spindemider også. Så i år har jeg forspiret en masse koriander til at stå rundt omkring. I krukkerne under peber, chili og aubergine sår jeg også koriander. Koriander skulle nemlig kunne holde utøj væk. Så det skal prøves i år.

Sygdomme og skadedyr:

Spindemider:

Er frygtelige små væsner… Min erfaring er desværre begrænset med at forebygge og håndtere angreb. Det er ikke lykkedes mig at slippe af med dem endnu.

I år prøver jeg både tagetes, Koriander og basilikum forebyggende. Indtil videre er agurkerne sluppet for bæsterne. Men mine chiliplanter er mildt angrebet. Jeg prøver at overbruse planterne med vandslangen så ofte som muligt. Det skyller miderne væk, desuden bryder de sig ikke om fugt. Overbrusning bliver mit primære våben i år. Sidste år prøvede jeg både Koriander, Rejnfan, skummetmælk og insektsæbe UDEN virkning.

Spindemider er dog svære at forebygge da de er luftbårne væsner. De kan gå i de fleste planter, men hos mig gider de kun peberfrugt, chili og agurker.

🌱Alle mine indlæg omkring såning og forspiring, vil jævnligt blive opdateret hele vejen igennem plantens vækst, med tips og tricks, billeder og forklaring af hele processen fra frø til plante til høst. Så du kan følge processen her i dette indlæg. 🌱

Opdateres…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *