Når jeg tænker tilbage på hvordan mit liv så ud engang, så bliver jeg overvældet af taknemmelighed over hvordan mit liv ser ud nu.
For 7 år siden levede jeg i kaos, drama og forskudte grænser… Ja der var faktisk ingen grænser. De var blevet frarøvet mig gennem psykisk mishandling og kaos siden jeg blev født.
Mine forældre lærte mig at det var okay at slå hinanden, true hinanden med knive og brække hinandens lemmer, at råbe og skrige, ødelægge ting og at kalde hinanden og sine børn for grimme ord. Det var okay at ødelægge hinandens fødselsdage, juleaftener, nytår osv. fordi man gerne ville drikke alt for mange øl.
De lærte mig at øl er vigtigere end sine børn.
De lærte mig at man ikke skal tale om tingene og lade være med at søge hjælp hvis man har det skidt fysisk eller psykisk. Tingene skal se godt ud udadtil.
De lærte mig at hvis man ikke passer på sig selv, så dør man og efterlader sin datter i kaos og udsigt til et rigtigt lorte liv.
Min ekskæreste lærte mig, at det var okay at tage mine penge, ødelægge mine telefoner, computere, bil osv. Det var helt okay at holde mig indespærret, true mig og stalke mig.
Jeg drømmer af og til om natten, at jeg er tilbage i det gamle liv med mine forældre eller ekskæreste. Jeg vågner op, har det af helvede til og alle de gamle følelser suser rundt i kroppen. Men så ser jeg Rasmus ligge der ved siden af og så bruser den vildeste taknemmelighed ind over mig, som en bølge af lettelse og lykke, ofte er det så intenst at jeg fælder en tåre.
Så putter jeg mig ind til ham og er så taknemmelig, som jeg overhovedet kan være.
Man kan godt glemme i hverdagen, hvor langt man er kommet. Og gudskelov for det. Hvis jeg skulle tænke på min fortid hele tiden, kom jeg jo aldrig videre. Men når jeg nogle gange bliver mindet om hvor heldig jeg er og hvor langt jeg er nået, så bliver jeg helt høj og fælder gerne glædestårer.
Så mange andre i min situation kommer aldrig ud af den dramakarusel. De tiltrækker drama og bliver tiltrukket af drama og derfor er de hele tiden omgivet af det.
At jeg nu sidder i den mest udramatiske tilværelse, er mig nogle gange en gåde.
Min nuværende kæreste Rasmus kender nærmest ikke ordet drama, jeg kan nogle gange være helt i tvivl om, om han ved hvad ordet betyder.
At vi faktisk fandt sammen på grund af min underbevidste trang til drama er en anden historie.
Rasmus er selv et meget roligt og sensitivt menneske, derfor søgte han nok en der kunne ryste lidt op i hans tilværelse og derfor fandt han mig. At han endte med at blive decideret rystet i hans grundvold, står for egen regning, han var blevet advaret! 😂
Jeg fortalte ham alt om min daværende situation: “Jeg er forældreløs, mine forældre er døde, jeg voksede op i mine forældres alkoholmisbrug, jeg har en psykopat eks der stalker mig og banker alle nye mænd jeg finder, jeg er på 4 slags stærk psykomedicin, fordi jeg har borderline, jeg bor alene, er sygemeldt fordi jeg går i behandling i distrikts psykiatrien, og jeg er desuden mega fattig.”
– Han oplevede endda at min eks kom forbi og kiggede ind af vinduerne imens vi snakkede.
Da Rasmus tog hjem den aften tænkte jeg, at jeg da nok lige fik skræmt ham væk. Men næste aften kyssede vi og har faktisk mere eller mindre boet sammen siden.
Tænk sig hvordan mit liv så ud dengang for 7 år siden?
Rod overalt… Rod i økonomien, hjemmet, fortiden, sindet – ja alle steder…
Nu er der styr på ALT.
Ej jeg mangler stadig en del arbejde ed mig selv og min krop, men hjælpen er der og jeg ved hvilken vej jeg skal gå.
Jeg kan gøre hvad jeg vil nu, jeg er fri, jeg har ro, jeg er endda blevet bevilget fleksjob OG har fået et arbejde. Mig og Rasmus leder efter drømmehuset og glæder os til fremtiden sammen. Vi har det rigtig godt.
Hvis vi render ind i modgang står vi sammen og gør hvad der skal til for at fikse det. Vi har måttet tage store beslutninger hen af vejen, men de har været de helt rigtige.
Han kunne aldrig finde på at lægge en hånd på mig, snyde mig, manipulere mig, udnytte mig, være utro eller kalde mig grimme ting. Jeg er tryg, jeg er sikker. Jeg har fred og ro ❤️
Jeg har haft en rigtig dårlig periode de sidste 4 måneder, jeg har været omgivet af meget mørke. Men i dag blev jeg inviteret tilbage i mit gamle liv, via et indblik i en andens kaotiske liv. Det har givet mig en øjenåbner.
Det var som om jeg kunne mærke noget slippe, da jeg indså hvad jeg er sluppet ud af.
Så nu sidder jeg bare på min veranda med mine dyr, en kop te og en bog, omgivet af mine planter. Jeg er mere positivt indstillet nu. At mærke taknemmelighed er den bedste medicin. Jeg har haft svært ved at mærke den i denne mørke periode, men jeg kan mærke den i dag.
Jeg håber mørket snart slipper for denne gang.
Denne periode har været tung. Men jeg ser stadig lyst på fremtiden. Jeg er spændt og jeg ved fremtiden bliver lys, for jeg vil aldrig tilbage til det grænseløse liv, fyldt af smerte, drama og kaos.
Nyt kapitel!
Jeg har det godt jo… Det kan jeg bare så let glemme, når mørket tager over.
❤️ Tak til dig Rasmus, for at holde af mig i denne tid, hvor jeg intet orker og er trist og træt. ❤️Du Mit Guld❤️
