Prolog

Velkommen til min blog.

Det er svært at give denne blog et emne, for jeg er all over the place, og jeg tør heller ikke spå om eventuelle fikse ideer i fremtiden.
Da jeg startede på et udkast til første indlæg for næsten et år siden, var mit formål med siden lidt mere skemalagt. Dengang var min mening, at den udelukkende skulle handle om min hårde fortid som omsorgssvigtet barn og mishandlet kæreste og de udfordringer det har givet mig. Men siden da er der sket meget, og at læse det gamle indlæg, har vist mig at jeg er i en rivende udvikling. For jeg har ikke længere lyst til at min blog, kun skal handle om hårde tider og hvordan man kan komme videre op over bjerget. Det hele behøver ikke fremstilles som en evig kamp, nej denne blog skal også indeholde solstrålehistorier, veganske opskrifter, aha-oplevelser, amatørfotografi, at prøve at skrive en bog og at dyrke grøntsager fra frø til plante i egen have.

Navnet Kimmiemodsat:
At bloggen skulle hedde Kimmiemodsat, tog mig lidt tid at beslutte. At finde navnet viste sig at være svært. Navnet skulle være nede på jorden, personligt, ikke for storladent og klichéfyldt, ligge godt i munden og desuden have lidt humor. Med andre ord var det svært at gøre med to ord! (det måtte jo heller ikke være for langt) Anyway… Kimmiemodsat blev det. Den primære grund til det er, at der ikke er meget i min verden, der kan diffineres som normalt, eller mainstream.
Alt fra mit navn, til min fortid, til min kost skiller sig ud. Ergo ER jeg Kimmiemodsat.

Kort om mig:
Jeg hedder Kimmie Vesterager Grabowski og jeg er 29 år.
Jeg bor med min kæreste Rasmus, i det smukke Thy. Her har jeg været husejer i næsten 10 år. Jeg kunne købe et hus i en tidlig alder, da jeg blev forældreløs, få uger efter min 18 års fødselsdag, og derfor arvede godt og vel 1.000.000. Desvære kom jeg sammen med en snylter på daværende tidspunkt, og derfor forsvandt mange af mine penge, det er dog en anden historie.
Mine forældre døde af en blanding af sygdom og 20 års alkoholmisbrug, det er også en anden historie.
Jeg havde derefter nogle vilde år, hvor jeg var en anelse på vildspor. Jeg var ganske enkelt forvirret, jeg har et godt hoved, men snylteren var voldelig og jeg endte med at være fanget i hans narcissistiske psykopatspind i 7 år. Ja ja jeg ved godt at man skal passe på med at smide om sig med diagnoser, men baseret på hans handlinger, er jeg slet ikke i tvivl om that that´s the case with him.
Any way…
Efter 6 år i hans klør, hvor han brugte alle mine penge og nedbrød mig på alle måder, gik jeg endelig ned med flaget. Det tog hele 23 år at gå ned med flaget, hvilket er lidt utroligt i sig selv. Men jeg gik ned hard. Blev henvist til psykiatrien, hvor jeg fik diagnosen Emotionel Personlighedsforstyrrelse af Borderline Type, og slem depression. De gav derfor mig alverdens medicin jeg ikke kunne tåle, men endte dog med en lækker blanding af 4 psykofarmaka og antidepressiv medicin. Det var hårde sager, og jeg fik alverdens bivirkninger jeg stadig døjer med idag. Tankemylder, angst, ocd, vægtøgning, det er skjøn. Men på mystisk vis ændrede det mig kemisk så meget at jeg endelig kunne tænke “klart”. Det lykkedes mig at bryde ud af det voldelige forhold én gang for alle. Som man siger er 25 gang lykkens gang. Jeg slog op d. 28 December 2013 og kunne derfor starte året 2014 som en fri fugl!

Få måneder efter fandt jeg min nuværende kæreste. Og vi har snart været sammen i 6 år. Vi bor sammen, leder efter nyt hus sammen og vi har det rigtig godt. Dog har det heller ikke altid været nemt, da vi er meget forskellige mennesker, men årene har lært os at vores forskelligheder er parforholdets styrker, hvis vi bare bruger dem rigtigt. Det kommer i nok til at høre i mere om…

Jeg blev bevilliget fleksjob i sidste uge, og det var en lettelse, dog med mixed emotions. Nu skal jeg “bare finde jobbet”. Så lige nu er jeg lidt i en træls vente position, mit hus er sat til salg, det vides ikke hvor vi skal flytte hen og hvornår, og jobbet er uvist. Som borderliner er denne uvished det rene gift, men det går bedre end forventet at være i denne venteposition. Det der går mig mest på er min køkkenhave plan, hvor åndssvagt det end lyder. Så jeg tænker det er gode tegn 😉
Vi må se hvad fremtiden bringer, og nu glæder jeg mig bare over at jeg skal dele fremtiden med eventuelle læsere. Velkommen til jer !