Ingredienser:
1500 gr. tomater
350 gr. peberfrugt
2 store løg
7 fed hvidløg
1 æble
1/2 spiseskefuld rørsukker
1 spiseskefuld tørret oregano
1/2 teskefuld tørret rosmarin
1 spiseskefuld salt
1/4 teskefuld peber
1/2 spiseskefuld paprika
4 spiseskefulde olivenolie
Fremgangsmåde:
Skær hele molevitten i grove stykker og smid det i et ildfast fad.
Drys krydderier og olie ud over.
Giv det 1 – 1,5 time i ovnen ved 200 gr.
Rør det rundt 1-2 gange undervejs.
Det er færdigt, når grøntsagerne er møre og lækkert gyldne.
Nu skal hele herligheden blendes med 4-6 dl vand – alt efter hvor tyk du ønsker din suppe 💚
Nu skal suppen lige koges op kort i en gryde og så er den færdig!
Serveres med pasta, nudler, vego balls, kikærter, kidneybønner, æbletern eller hvad du nu har lyst til.
Lav evt. disse glutenfri boller til suppen🌱
Velbekomme!
🌱 Tip:
Jeg skærer ofte peberfrugter og tomater der er tilovers fra køkkenhaven, smider dem i fryseren og så bruger jeg dem netop til denne ret, det er så nemt bare at smide dem frosne i et fad og så i ovnen. Bagetiden bliver lidt længere men ellers er der ingen forskel 🌱
🌱 Tip 2:
Jeg kan godt lide at si suppen efter den er blendet, for at undgå det værste skind og kerner, men det behøver man jo absolut ikke🌱