Menu Luk

At tømme tøjskabet

Ja det er da en underlig overskrift, men det er simpelthen det, dette korte indlæg kommer til at handle om.

Jeg har over de seneste år taget 20 kg på af forskellige grunde som ikke helt er klarlagt. Teorien fra kloge hoveder lyder på, at det er en blanding af uorden i min kemi, efter at have været på så mange forskellige slags medicin og en kropslig stressreaktion. En stresset krop kan nemlig finde på at holde på fedtet som en forsvarsmekanisme. Jeg lever vegetarisk, primært vegansk, drikker sjældent alkohol, spiser sjældent slik og andet usundt.
Jeg har prøvet alt for at tabe mig, men det lykkes ikke.

I mit tøjskab har der altid været orden, men de senere år var det blevet rodet og uoverskueligt. Rigtig meget af det kunne jeg ikke længere passe, og da jeg hele tiden har haft håbet om at jeg ville tabe mig igen, har jeg ikke ryddet op.
Jeg oplevede ofte at blive rigtig ked af det når jeg kiggede derind, både pga rodet, men mest fordi der var så meget fantastisk tøj jeg ikke længere kunne passe. Derfor kiggede jeg så lidt i skabet som muligt, hvilket bare resulterede i endnu mere rod.
Jeg havde flere gange prøvet at rydde op og pakke væk, men det blev hurtigt uoverskueligt og jeg blev trist.
Her den anden dag besluttede jeg mig for at det skulle være slut!
Så jeg fik det gjort. Brugte flere timer på at sortere alt unødvendigt fra og bare knokle igennem. Jeg gjorde det stille og roligt med musik fra Suede i baggrunden.
Det tog tid, men det var en skøn følelse bagefter.
Der er næsten intet tilbage i skabet. Men nu ved jeg at jeg kan passe alt der er i skabet nu, og det er sgu en lettelse! Så nu kan den nagende dårlige samvittighed ikke længere blive fodret af at kigge på en masse alt for småt tøj.
Jeg må acceptere at det er sådan her jeg ser ud nu, og jeg må indrette mig derefter.
Men det er sgu hårdt at sætte en fyldt plastiksæk ind i gæsteværelset, med det meste af sit ynglings tøj.
Til gengæld har jeg nu fået en trang til at shoppe, hvilket er en trang jeg sjældent har efter jeg har taget på. Så det glæder jeg mig til at kunne føre ud i livet.

Det her har været en mindfullnessøvelse for mig. Jeg har givet slip på noget jeg ikke kan få lige nu. Jeg har håndteret et stressobjekt. Jeg har taget et skridt tættere på at acceptere min krop som den er PT. Dermed ikke sagt at min krop er et optimalt sted lige nu, for jeg ER overvægtig, men jeg må elske den alligevel. Men det har jeg altid været dårlig til.

Min krop har ALTID været et stressobjekt for mig. Hvilket er lidt mærkeligt, da det står i skarp kontrast til min følelse af, at kroppen bare er et nuværende hylster, at jeg har en sjæl der har levet mange liv, og skal leve flere liv.
Jeg arbejder hver dag på at lære at elske min krop i tykt og tyndt, jeg taler pænt til mig selv, roser mig selv og aer min krop imens jeg siger at den gør det godt.
Jeg ved at den har gjort sit aller bedste for at passe på mig, igennem det hårde liv jeg har levet. Jeg har bestemt behandlet den dårligt!
Jeg ved også at den stadig gør sit aller bedste for at passe på mig, og det skal den anerkendes for.
Jeg kvitterer derfor med søde ord og giver den det sundeste smukkeste mad.
Men denne omprogrammering, som jeg nærmest vil kalde det, er rigtig hårdt arbejde, mit had til min krop har varet i 18 år eller mere. Det er på tide at jeg stopper.
SPT – spontane, positive tanker, har hjulpet mig rigtig meget med det her, men jeg har lang vej endnu. PS: Jeg har også lavet et andet indlæg om SPT, den kan du kigge lidt på, hvis du får lyst til at lære at tale pænt til dig selv. ❤️

Medierne er i den grad medskyldige i kvinders følelse af ikke at være gode nok. Størstedelen af de smukke kvinder man ser i serier, blade osv. har silikone og filler alle vegne, masser af makeup på morgen, middag og aften, falske øjenvipper, falsk hår, falske negle, og billederne er ofte retoucherede. Det er jo umuligt at hamle op med som almindelig dødelig.
Det er virkelig langt ude at udviklingen er gået i den retning. Desuden tror jeg ikke kun det er kvinder der lider under det, men også mænd. De taler bare mindre om det. Men jeg er ret overbevist om, at rigtig mange mænd sammenligner sig med veltrænede mænd i tv og på sociale medier. De misunder disse mænds sixpack og deres maskuline fremtoning.
At se ud som disse mænd og kvinder på de sociale medier og i tv, kræver enormt meget tid og mange penge at opretholde, og er for de fleste af dem faktisk et fuldtidsjob, så derfor nytter det ikke noget at vi almindelige mennesker, stræber efter det de har og dunker os selv og hinanden i hovedet med at vi ikke kan det samme.

Jeg ville da selvfølgelig ønske at jeg havde den perfekte krop, at jeg var et lille nips, med store strittende bryster og flad mave. Men det bliver jeg nok aldrig og det er sgu okay altså. Jeg bliver 30 i år. Jeg gider ikke bruge 30 år mere på at hade mig selv uden grund.

Håber at kunne inspirere dig som læser til at ligge et stort stykke arbejde i at elske din krop ❤️ det er vigtig læring i den verden vi lever i.
Husk dig selv. Respekter dig selv ❤️
God dag🦄