Menu Luk

Vegansk risret filiong gong gong

Tid: 20-25 min

Portioner: 3-4

Du skal bruge:

1 hel pakke røget tofu (250gr)

300gr. Kogte ris, gerne basmati eller jasmin.

240 gr. Kogte kikærter (svarer til én dåse)

400gr. Grøntsager (eks. Peberfrugt, grønne bønner, squash)

2 spiseskefulde olie

1 teskefuld mild-medium chilipulver eller sauce.

1,5 teskefuld stødt gurkemeje

2,5 teskefuld salt

1 teskefuld peber

3,5 teskefulde hvidløgspulver

3 teskefulde tørret oregano

150ml. soya fløde

Det skal du gøre:

Svits eller damp dine grøntsager på panden til de næsten er klar. (10-15min)

Derefter tilsæt chili, gurkemeje, peber, salt, tofu og kikærter.

Det svitses med grøntsagerne på panden i 5 min.

Tilsæt ris, bland det godt sammen på panden og steg i yderligere 3 min.

Når det hele er mørt og snasket tages panden af varmen, og fløde og oregano tilsættes.

Retten smages til og serveres som den er eller med en salat el. lækkert brød🌱

Velbekomme!

Så er vi klar til “ligegyldighederne”

Denne ret er stopfyldt med proteiner både fra tofu, soya fløden og kikærterne. 🌱

Den er smagfuld, du kan bruge alle slags grøntsager, og du kan lige få brugt risen du ikke fik spist dagen før.

Du kan sagtens bruge bønner i stedet for kikærterne. Du kan skippe fløden. Du kan gøre alverdens ting, bare den passer til dig.

Jeg synes retten er ekstremt nem, lækker og snasket!

Den har en flot gul farve og indeholder en spændende sammensætning af chili, hvidløg, oregano og gurkemeje. 🌱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *