Menu Luk

Vegansk Tomatpesto

Du skal bruge:

100 gr. Soltørrede/ovntørrede tomater i olie

følg evt denne opskrift:

Ovntørrede tomater og peberfrugter

50 gr. Mandler

1 lille håndfuld pinjekerner

2 store spiseskefulde gærflager

3 fed hvidløg

30-40 ml. God olivenolie

Fremgangsmåde:

Hæld hele molevitten i en foodprocessor eller stærk blender og kør pestoen igennem indtil den har den konsistens du ønsker.

Smag til med salt, peber og tørrede krydderurter. – oftest bruger jeg timian 🌱

Hvis pestoen skal holde længe, så skold et glas, fyld pestoen i, dæk pestoen totalt af olivenolie, og luk låget til med det samme.

Hvis du er grundig med at skolde den ske du bruger til at tage pesto op af glasset med, hver gang du bruger af pestoen OG sørger for at holde glasset på køl OG ikke lader glasset stå uden låg for længe af gangen OG sørger for at pestoen altid er dækket af olie, SÅ kan pestoen faktisk godt holde 1 måned eller 2, måske mere hvis du er dygtig.❤️

Tip:

Lav en stor portion og frys ned i glas til festlige lejligheder.

Når pestoen tages op af fryseren, skal den bare have en god omrøring og så er den klar.

Tip:

Pesto kan bruges til alt…

Til at vende i pastaen/quinoaen/risen. I salater, som smagsgiver i gryderetter, i sandwich og pitabrød. Eller simpelthen bare lækker som den er, på et godt stykke brød ❤️

Velbekomme ❤️

2 Comments

  1. Pingback:Ovntørrede tomater og peberfrugter – Kimmie Modsat

  2. Pingback:Dyrkning af tomater – Kimmie Modsat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *